Tilladelse fra andre myndigheder

Politiet       

Vejmyndigheden giver med samtykke fra politiet tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Ledningsejere

Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger.

Ved transport pg arbejder nær lav-/højspændingsluftsledninger og jordkabelanlæg skal man være opmærksom på respektafstande hertil.


Vejbyggelinje langs Gørlev Landevej

Lokalplanen sikrer, at der minimum skal etableres 54 p-pladser på ejendommen til opfyldelse af kommuneplanens parkeringsnorm. Der planlægges med etablering af i alt 94 p-pladser på ejendommen, hvoraf de 24 p-pladser ønskes etableret på det vejbyggelinjepålagte areal langs Gørlev Landevej, som vist på kortbilag 2. Det betyder, at parkeringsnormen vil kunne opfyldes med det antal p-pladser, som etableres uden for det vejbyggelinjepålagte areal, og p-pladserne på det vejbyggelinjepålagte areal vil dermed være ”overtallige” i forhold til opfyldelsen af parkeringsnormen.
Vejdirektoratet tilkendegiver på den baggrund at være indstillet på at give tilladelse til placering af parkeringspladser på det vejbyggelinjepålagte areal. En evt. tilladelse må forventes at blive betinget af, at der tinglyses sædvanlige fjernelsesvilkår.

Konkret ansøgning om etablering af parkeringspladser indenfor vejbyggelinjen skal fremsendes til Vejdirektoratet med henblik på konkret sagsbehandling i henhold til vejlovens § 40, stk. 2.