Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning (LBK nr. 287 af 16. april 2018) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Lokalplanens bestemmelser er bindende og indberettes på Plandata.dk.

Tekst i grå bokse har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i grå bokse er altså ikke lokalplanbestemmelser, og er således ikke bindende.

1.1 Lokalplanens formål er at sikre:
  • at området kan anvendes til boligformål i op til 3 etager,
  • at bebyggelse tilpasses det naturlige terræn,
  • at området indrettes, så det kan håndtere en 100 års hændelse i forhold til ekstrem nedbør, og
  • at der etableres trafiksikre stiforbindelser for bløde trafikanter.
2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter en del af matr. nr.: 11ad, Kåstrup, Kalundborg Jorder,

samt alle parceller, der efter lokalplanens offentlige bekendtgørelse, udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område.

2.2

Lokalplanområdet ligger både i byzone og landzone.

Med bekendtgørelsen af den endeligt godkendte lokalplan overføres landzonearealet, som omfatter det areal uden rød skravering på Kortbilag 1 - Matrikelkort, til byzone.

2.3

Lokalplanen opdeles i to delområder I og II som vist på Kortbilag 1 og 2.

3.1

Områdets generelle anvendelse fastlægges til boligformål med rekreative friarealer.

Ad. 3.1: Der kan som hovedregel altid etableres tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning, mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til den generelle anvendelse.

3.2

Lokalplanområdet opdeles i to delområder med følgende specifikke anvendelsesområder:

Delområde I    Fastlægges til:

- Boligbebyggelse.

Tilhørende faciliteter som renovation, sekundær bebyggelse, cykelparkering og -skure, sti- og opholdsarealer, parkering til personer med handicap, regnvands- og klimahåndteringsanlæg og lignende anlæg er også anvendelser der kan placeres i delområde I.


Delområde II  Fastlægges til:

- Trafikanlæg og Parkering.

Tilhørende faciliteter som renovation, sekundær bebyggelse, cykelparkering og -skure, vej-, sti- og opholdsarealer, parkeringsarealer, regnvands- og klimahåndteringsanlæg og lignende anlæg er også anvendelser der kan placeres i delområde II.

4.1

Der er mulighed for udstykning.

 

Delområde I:

Arealerne kan udstykkes i overensstemmelse med områdets overordnede disponering og vejstruktur jf. kortbilag 2 og 3.

Arealerne indenfor byggefelterne, som angivet på Kortbilag 2, kan udstykkes individuelt eller samlet.

Arealerne udenfor byggefelterne, herunder arealer udlagt til fælles opholdsarealer og regnvandshåndtering, kan udstykkes til fællesarealer.

 

Delområde II:

Veje, stier  og parkering inklusiv arealer til oversigtsforhold og tilstødende grøfter kan udstykkes som selvstændige matrikler.

5.1

Vejadgange skal ske fra Klosterlunden med placering i princippet som vist på Kortbilag 2.

5.2

Veje skal udlægges i overensstemmelse med de vejledende principper vist på Kortbilag 2 i delområde II.

Veje ved parkeringsarealer skal have minimumsbredde på 7 meter.

5.3

Veje skal udføres med kørefast belægning som f.eks. asfalt, og/eller belægningssten.

5.4

Til områdets regnvandsbassiner skal sikres egnede tilkørselsforhold til vedligeholdelse og oprensning. 

5.5

Parkering kan etableres langs veje i delområde II, dog kan parkering til personer med handicap placeres i delområde I.

5.6

Der skal udlægges parkeringsareal til:

- 1 p-plads pr. bolig

Parkering skal primært placeres inden for Delområde II, men parkering til personer med handicap kan placeres i delområde I.

Der skal anlægges et passende antal p-pladser, som udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.

5.7

Parkeringsarealer skal etableres med helt eller delvis græsarmering, dog kan parkering til personer med handicap etableres med fast belægning i form af fliser, asfalt el. lign.

5.8

Der skal etableres min. 2 cykelparkeringspladser pr. bolig, hvoraf min. 50 % skal være overdækket.

Cykelparkering skal placeres i tilknytning til den enkelte bebyggelse i delområde I og kan desuden også placeres langs fortov i Delområde II.

5.9

Blinde veje skal afsluttes med en vendeplads dimensioneret til en 12 m lastbil.

5.10

Der skal udlægges minimum 3 stier til bløde trafikanter a-b, c-d og e-f, med placering i princippet som vist på kortbilag 2 og 3.

Ved parkeringsarealer i delområde II skal der sikres adskilte fortov og cykelstier, med placeringer som vist i princip på kortbilag 2.

5.11

Stierne a-b, c-d og e-f, med placering som vist som princip på kortbilag 2, i delområde I skal anlægges i en minimumsbredde på 2,5 meter.

Cykelstier og fortove med principielle placeringer som vist på kortbilag 2 skal have følgende minimumsmål for bredderne:
Cykelstier 2 meter, fortov 1,5 meter og rabat 30 cm.

5.12

Stierne skal etableres med fast belægning, som sikrer tilgængelighed og mulighed for snerydning.

5.13

Vejbelysning skal være i form af parkarmatur med maksimal lyspunktshøjde på 4,00 meter. 

Lyskegler skal skærmes, så der primært lyses ned mod vej, så belysning mod boligfacader og haver begrænses.

Stibelysning skal bestå af pullertbelysning eller parkbelysning med maksimal lyspunkthøjde på 3,50 meter. 

6.1

Boligbebyggelse skal placeres i delområde I.
Delområde I ses på kortbilag 1 og 2.

Boligbebyggelse, inklusive altaner og evt. altangange, skal placeres inden for byggefelterne A, B, C, D, E og F. Byggefelterne A-F ses på kortbilag 1 og 2.

Enkelte mindre bygningsdele som tagudhæng, bygningsdetaljer og lignende kan i begrænset omfang tillades at overskride byggefelterne, det gælder dog ikke altangange, der skal placeres inden for byggefelterne. 

Sekundær bebyggelse i form af mindre skure mv. kan placeres i hele lokalplanområdet.

Fælleshus skal placeres i byggefelt E.

6.2

Der kan opføres boligbebyggelse med sammenlagt op til 9000 m2 etageareal i delområde I, og placering af delområde I ses på kortbilag 1 og 2.

 

Boligbebyggelse kan opføres med følgende etager, højder og etagearealer:

Byggefelt A: 3 etager i op til 12,5 meters højde og maksimalt 1670 m2.

Byggefelt B: 3 etager i op til 12,5 meters højde og maksimalt 2215 m2.

Byggefelt C: 3 etager i op til 12,5 meters højde og maksimalt 1193 m2.

Byggefelt D: 2 etager i op til 9 meters højde og maksimalt 1125 m2.

Byggefelt E: 3 etager i op til 12,5 meters højde og maksimalt 1544 m2.

Byggefelt F: 2 etager i op til 9 meters højde og maksimalt 1253 m2.

 

Sekundær bebyggelse må have en højde på maksimal 5 meter.

 


På kortet er angivet for hvert enkelte byggefelt, det maksimale etagemeterareal og antal etager, som byggefeltet kan bebygges med.

 

6.3
Der skal for min. hver 4. sammenbyggede boligenhed ske en forskydning i facaden enten vertikalt eller horisontalt.
7.1

Ny boligbebyggelse skal fremstå som blank murværk eller med pudset/vandskuret overflade.

Mindre facadeudsnit (mindre end 1/3 af facaden) og sekundære bygninger kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, f.eks. træ eller glas.

Der må ikke anvendes bly, zink eller kobber. Vinduer er dog undtaget herfra.

Gavltrekanter kan udføres helt eller delvist i træ som klinkbeklædning.

Facader må ikke dækkes med blanke, reflekterende eller glaserede materialer. Vinduer, glas og solpaneler er dog undtaget.

Sekundær bebyggelse må udføres med synlige stålsøjler som bærende stolper.

Sekundær bebyggelse skal have facader med træbeklædning.

7.2

Boligbebyggelsens facader skal udføres i gule, røde, brune, varm grå og / eller sorte nuancer fra jordfarveskalaen. Ren hvid må ikke anvendes.

Facader i træ kan males i farver indenfor jordfarveskalaen eller opretholdes i træets naturlige farve. 

7.3

Tagbeklædninger skal være af teglsten, dog er drivhuse og øvrig sekundær bebyggelse undtaget.

Tage og tagrender må ikke udføres med kobber, bly eller zink. Tagrender skal udføres i metal f.eks. stål.

Tage må ikke dækkes med blanke, reflekterende eller glaserede materialer. Vinduer, glas og solpaneler er undtaget.

7.4

Adgang til boliger skal ske gennem indvendige trappeopgange, evt. i kombination med altangange.

Der må ikke etableres udvendige trapper/trappetårne.

Altangange skal være egnet til ophold og gives en bredde på mindst 2,5 m. 

7.5

Tage på boligbebyggelse skal udføres som saddeltag med taghældning på minimum 20° uden valm.

Sekundære bygninger i hele lokalplanområdet som garager, carporte, cykelskure, udhuse mv. kan udføres med fladt tag, med ensidig taghældning op til 5° eller kan følge boligbebyggelsens taghældning.

7.6

Der kan opsættes solpaneler på facader og tagflader.

Solpaneler skal understøtte bebyggelsernes arkitektur og proportionering. 

Solpaneler skal have en mat sort overflade.

Eventuelle varmepumper skal indbygges i sekundær bebyggelse og på en måde så støjgener undgås.

7.7

Skiltning og reklamering, udover almindelig navne-, firma- og nummerskiltning, må ikke finde sted.

8.1

Mindst 20% af området skal udlægges til større fælles friarealer.

Friarealer skal indeholde andet beplantning end plænegræs.

Det skal være i form af elementer til fællesaktiviteter som fx legeophold, boldbane, siddemuligheder, frugttræer, bålplads, fælles køkkenhaver eller lignende, som kan understøtte fællesskab og ophold.

Friarealer, der ikke benyttes til private haver, anlæg til håndtering af regnvand, legeområde og lignende, skal fremstå som grønne arealer med naturpræg i form af græsklædte arealer med enkeltstående træer og mindre grupper af træer og buske.

8.2

Der skal plantes forskellige frugttræer- og bærbuske som eksempelvis skov-æble, alm. røn, alm. hyld, hassel, hvidtjørn, kræge, navr, alm. eg og lignende. 

Beplantning skal være egnstypiske og hjemmehørende arter.

Ved tør og mager jord, må ikke tilføjes muld over det hele, men i stedet tilpasses næringsfattige planter tilpasset jordtypen. 

8.3

Eksisterende beplantningsbælte langs lokalplanområdets vestlige og sydlige grænse skal bevares eller genetableres.
Dog kan beplantningen gennembrydes til stier som vist som princip på kortbilag 2. 

Der skal etableres et beplantningsbælte mod øst langs lokalplanområdets østlige grænse, som vist som princip på kortbilag 2. 

8.4

I forbindelse med byggemodning må der maksimalt terrænreguleres 1 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere end 1 m fra lokalplangrænsens skel.

8.5

Efter byggemodning må der maks. ske terrænregulering på +/- 0,5 m målt fra færdigt byggemodnet terræn.

8.6

Der må ske terrænregulering i nødvendigt omfang til tekniske anlæg såsom regnvandsbassin og andre løsninger til regnvandshåndtering, herunder skybrudshændelser og lignende.

8.7

Befæstelsesgraden for lokalplanområdet må ikke være højere end 50 % beregnet for området som helhed.

Hvis der befæstes mere end 50 %, skal der tilbageholdes/forsinkes regnvand, så afledningen svarer til den maksimalt tilladte befæstelsesgrad.

8.8

Ekstrem nedbør skal kunne tilbageholdes og håndteres i lokalplanområdet for en gentagelsesperiode for en 100 års hændelse.

Der må etableres regnvandshåndteringsløsninger som f.eks. regnbede, kanaler, render o. lign. i hele lokalplanområdet.

Der kan etableres regnvandsbassiner med placeringer, som vist i princippet på kortbilag 2.

Regnvandsbassiner skal udformes således, at de indgår i de rekreative kvaliteter for lokalplanområdet.

Skråningsanlæg ved regnvandsbassiner skal etableres med hældninger på op til 1:5.

Der skal holdes en afstand på minimum 5 meter fra bebyggelse og beplantning til regnvandsbassinernes kant.

Områdets veje og parkeringspladser kan anlægges således, at anlægget også anvendes til opsamling og kontrolleret bortledning af ekstrem nedbør.

Det skal dog altid udføres så regnvandet ikke kan påvirke omkringliggende ejendomme.

8.9

Faste hegn uden beplantning tillades kun mellem private opholdsarealer til adskillelse af terrasser eller lignende.

Ved opførelse af læmure og lignende omkring terrasser skal disse harmonere med tilstødende bygningers udseende og materialevalg.

9.1

Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer.

Alle lokalplanområdets forsyningsledninger skal udføres som jordledninger, dog undtaget synlige anlæg til håndtering af regnvand.

9.2

Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes til enhver tid gældende regulativer for renovation.

9.3

Uanset lokalplanens øvrige bestemmelser må der inden for lokalplanområdet opføres anlæg til områdets tekniske forsyning, herunder energiforsyningsanlæg, kloakpumpestation, anlæg til synlig håndtering af regnvand m.v.

Der kan dog ikke opstilles vindturbiner/vindmøller eller husstandsvindmøller, herunder minimøller.

Der må i lokalplanområdet ikke opsættes paraboler, så de fremstår synlige fra veje, stier og fælles friarealer.

10.1

Med den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af denne lokalplan:

Del af Lokalplan nr. 5.2-1 - For et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej.

10.2

Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne lokalplan.

 

11.1
  • Vej-, sti- og parkering og parkering er etableret i overensstemmelse med § 5.
  • Anlæg til regnvandshåndtering er etableret i overensstemmelse med pkt. 8.8, og
  • Bebyggelse er tilsluttet varmeforsyning, vandforsyning, elforsyning og kloakforsyning i det omfang, at bebyggelsen skal forsynes.
12.1

Ved udstykning af to eller flere ejendomme kan oprettes en grundejerforening.

Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, § 18).

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Planen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af planens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen.

Mere væsentlige afvigelser fra planen, der ikke er i overensstemmelse med planens principper kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

I henhold til Lov om planlægning, § 47, kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.

Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med planens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når Kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse om planens endelige vedtagelse.