Lokalplanen opdeles i 3 delområder og skaber grundlag for at opføre en varieret rækkehusbebyggelse med ca. 70 boliger.
I Delområde B1 skal boligbyggeri opføres i en etage med mulighed for udnyttelig tagetage og samme taghældning på mellem 25 og 45 grader.
I Delområde B2 kan hele boligbebyggelsen opføres med taghældninger mellem 25 og 45 grader med mulighed for at udnytte tagetagen. I dette område er der ikke krav om ens taghældning i hele delområdet, men det vil dog være hensigtsmæssigt at de enkelte boligveje opføres med samme taghældning.
Delområde B3 udlægges til rekreativt friareal og forsinkelsesbassin for regnvand.
Bebyggelsesplanen er udformet med mindre boliggrupper i stokke, beliggende omkring en intern bugtet stamvej. Boligerne i de enkelte stokke har vejadgang til de interne boligveje og har friarealer og stiforbindelser, som giver adgang til det større rekreative friareal beliggende nord for bebyggelsen.
Boligerne opføres som en stokbebyggelse med bygningsforskydninger, der varierer i længde. De opføres alle med en bredde på ca. 9 meter og med en variation af længder og antal boliger. Variationen giver mulighed for boliger i forskellige størrelser samt sikrer, at det bebyggede miljø opleves med små forskelligheder uden at miste et samlet helhedsindtryk.
Boligerne har en mindre privat forhave hvor carport og udhus skal placeres, samt baghave hvor der kan opføres et drivhus.
Området vejbetjenes fra Slagelsevej. Den bugtede stamvej er adgangsvej til de interne boligveje. Ved stamvejen anlægges der renovationspladser til de enkelte boliggrupper, som afskærmes gennem beplantning, hegn eller en mindre bebyggelse.
Bebyggelsen er baseret på, at regnvand fra veje, tage og belægninger afledes og nedsives lokalt i et regnvandssystem, som i princippet er åbent – lokal afledning af regnvand (LAR). Det vil sige, at regnvandet afledes fra den enkelte grund og de belagte veje til de åbne grøfter og er dermed en synlig del af områdets funktion. I det nye boligområde etableres der således ikke underjordiske regnvandsledninger, som man kan koble tagnedløb eller omfangsdræn til. Af hensyn til adgangen til boligvejene og de enkelte parceller vil det være nødvendigt, at en del af grøfterne lægges som rør. LAR-grøfterne har overløb til et nyt forsinkelsesbassin, som anlægges mod vest.
I lokalplanen fastsættes der ikke krav om en maksimal bebyggelsesprocent, idet det vurderes, at bebyggelsen er reguleret tilstrækkeligt gennem krav om byggefelter, etageantal, maksimal facadehøjde og taghældning.
Hvis bygherre ønsker at udnytte tagetagen vil taghældningen typisk være på mellem 40 og 45 grader. Det nye byggeri vil herved få en tilsvarende taghældning, som meget af den eksisterende bebyggelse i Gørlev.
Ubebyggede arealer, beplantning og hegning
Lokalplanen sikrer, at der skal etableres solitære træer og anden beplantning af hjemmehørende arter, som giver kvalitet til det bebyggede miljø.
Derudover skal der etableres et beplantningsbælte ind mod de eksisterende boliger på Korsbækvej. Plantebæltet skal have en vis vegetationstæthed, som sikrer mod indblik til haverne ved Korsbækvej, men skal i udvokset stand ikke være så højt, at der skabes skyggegener for de sydligste af rækkehusene.
Plan, Byg og Miljø har i 2016 foretaget en vurdering jf. § 7 i daværende bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016, for at klarlægge om planlægningen kan påvirke bilag IV arter i området i væsentlig grad. Det blev på daværende tidspunkt vurderet at lokalplanområdets nuværende bevoksning kunne fungere som ledelinjer for flagermus og konklusionen var at: "Arter omfattet af EU-Habitatdirektivet ikke vil blive påvirket negativt ved lokalplanens og dens virkeliggørelse, såfremt det sikres at ledelinjer opretholder deres funktion i forbindelse med indskrænkninger/ændringer af de nuværende løvhegn og beplantningsbælter". Som følge heraf er der krav om opretholdelse af ledelinjer i lokalplanens bestemmelser § 8.5.
Mellem stokkene udlægges rekreative kiler, som fælles friarealer til ophold og andre aktiviteter. Kilerne har via stiforbindelser adgang til det større rekreative areal beliggende nord for lokalplanområdet.
Eksempel på grønne rekreative kiler fra anden bebyggelse
De private for-og baghaver skal ud mod de fælles friarealer og interne boligveje afgrænses af hække eller levende hegn.
Mod vest anlægges evt. en beplantet støjvold, som skal dæmpe trafikstøjen fra Gørlev Landevej. Jordvolden skal gives en landskabelig udformning, der understøtter det rekreative friareal med forsinkelsesbassin vest for boligbebyggelsen.
Vej-, sti- og parkeringsforhold
Boligområdet vejbetjenes fra Slagelsevej via en bugtet stamvej. Udmundingen i Slagelsevej er anlagt umiddelbart syd for ejendommen Slagelsevej 2, dog afskærmet fra ejendommen af en trærække.
Adgangvejen er lagt nordligt på arealet, så der sikres gode oversigtsforhold ved udkørsel til Slagelsevej. Med henblik på at skabe sikre forhold for fodgængere og cyklister på Slagelsevej etableres en chaussestensbelægning, som en hævet flade ved udmundingen af stamvejen i Slagelsevej - denne belægning vil fungere som en advarsel til biltrafikken i forhold til cykelstierne på Slagelsevej. Der er ubetinget vigepligt ved udkørsel til Slagelsevej.
Stamvejen har incl. LAR-grøfter og fortove en udlægsbredde på 12 meter.
Tværsnit stamvej
Boligvejene udlægges i 10 meters bredde med et befæstet areal på ca. 6,0 meter, LAR-grøft på 2,5 meter samt et 1,5 meter bredt fortov i modsatte side.
Tværsnit boligvej
Fortov på modsatte side af LAR-grøften skal benyttes til nedgravning af ledninger til vandværksvand, el- og øvrige kabler.
Fra de enkelte parceller afledes regnvandet fra hustage, garage/carport og befæstede arealer ud i LAR-grøfterne.
For huse, som ligger ud mod vej, afledes regnvandet først til vejen og derefter LAR-grøft. Vejprofilet skal have fald mod LAR-grøften for at vandet afledes korrekt.
Stier anlægges som vist herunder.
Tværsnit sti
Zoneforhold
Lokalplanområdet omfatter matr. Nr. 5df og del af 5cg, Gørlev By. Matr.nr. 5co, Gørlev By. Et eksisterende parcelhus indgår ikke i lokalplanen.
Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og forbliver i byzone efter lokalplanens endelige vedtagelse.
Områdets anvendelse
Området skal anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. Der ønskes opført en tæt-lav rækkehusbebyggelse.
Udstykning
Rækkehusbebyggelsen er disponeret og opført således, at de enkelte boligenheder med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig enheder.
Hvis området udstykkes til individuelle rækkehuse skal der oprettes en grundejerforening.
Tekniske anlæg
Gørlev er omfattet af Strategisk Varmeplan for Kalundborg Kommune. Planen har til hensigt af udfase gas til boligopvarmning frem mod 2028.
Såfremt fjernvarmeforsyning af Gørlev gennemføres sker det etapevis og det forventes at varmeleverance til de første kunder kan ske i 2025. Rækkehusbebyggelsen forventes tilsluttet fjernvarme såfremt projektet gennemføres. Alternativt vil rækkehusbebyggelsen blive opvarmet med varmepumper.
Grundejerforening
Såfremt rækkehusbebyggelsen gennemføres som individuelle rækkehuse skal der etableres en grundejerforening, til at varetage områdets vedligeholdelse af blandt andet private fællesveje, stier og rekreative friarealer og anlæg til regnvandshåndtering.
Grundejerforeningen kan oprettes når 20% af rækkehusene er solgt. Den jordejer, der udstykker lokalplanområdet, varetager drift og vedligehold indtil en fælles grundejerforening er oprettet.