8.1
Der må indenfor delområde T1 terrænreguleres ifm. byggemodning med maksimalt +/- 3 m fra eksisterende terræn. Terrænreguleringen skal muliggøre, at de tekniske anlæg kan etableres på et jævnt terræn samt med tankgårde og/eller dæmninger/jordvolde til sikring mod spild til omgivelserne.
8.2
Der kan etableres jordvolde mod Reersøvej som vist som princip på kortbilag 2. Ved etablering af jordvolde skal tilstræbes jordbalance i planområdet.
Jordvolde, bakkeformationer og bassiner til regnvandshåndtering er ikke omfattet af bestemmelser for terrænregulering, men må dog maks. gives en højde på 5 meter over omgivende terræn.
8.3
Der må indenfor delområde T2 terrænreguleres med maksimalt +/- 0,5 m fra eksisterende terræn.
Jordvolde, bakkeformationer og bassiner til regnvandshåndtering er ikke omfattet af bestemmelser for terrænregulering.
8.4
Terrænregulering nærmere end 5 meter fra lokalplanens afgrænsning skal have en naturlig hældning på maks. 1:3.
8.5
Der skal etableres afskærmende randbeplantning langs lokalplanområdets ydre grænse med en placering vist på kortbilag 2.
8.6
Afskærmende randbeplantning skal have en bredde på min. 15 meter og skal bestå af min. 3 rækker af hjemmehørende træ- og buskarter. Beplantningsbæltet skal opnå en højde på min. 15 meter, når det er fuldt udvokset.
8.7
Eksisterende træer i lokalplanområdets nordlige afgrænsning skal bevares.
8.8
Afskærmende randbeplantning og volde kan gennembrydes til etablering af vejadgang.
8.9
Der kan etableres jordvolde, beplantning og bakkeformationer mhp. støjdæmpning og hindring af indsigt.
8.10
Jordvolde må etableres med en maks. hældning på 1:3 og en maks. højde på 5 meter over omgivende terræn. Jordvolde kan tilstræbes en rekreativ værdi fx ved varierende højder og lavninger i konstruktionen.
8.11
Volde skal beplantes og kan indgå som del af den afskærmende foranstaltninger
Med indgå menes, at volden kan etableres indenfor de 15 meter reserveret til beplantning.
8.12
Ubebyggede arealer, der ikke benyttes til veje, parkering, regnvandshåndtering, afskærmende beplantning og lignende skal fremstå som grønne arealer af f.eks. græs, eng, buske og træer. Beplantningen skal bestå af hjemmehørende træ- og buskarter.
8.13
Der må opsættes trådhegn i form af vildthegn med en højde på maks. 2,0 meter. Trådhegnet skal etableres på indvendig side af den afskærmende beplantning.
8.14
Der må opsættes perimeterhegn i form af trådhegn med en højde på maks. 2,0 meter i delområde T1. Perimeterhegnet skal etableres i en mørk grå farve.
8.15
Arealer mellem og under solcellepaneler, som ikke anvendes til interne serviceveje, skal fremstå som ekstensivt plejede arealer med græs og/eller urter.