Kommuneplanen
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet der ikke er udlagt en kommuneplanramme for området.
Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.
Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen.
Større fælles biogasanlæg
Lokalplanområdet er omfattet af retningslinjer for større fælles biogasanlæg fra Kommuneplan 2021.
I overensstemmelse med retningslinjerne 4.34 skal der ved planlægning tages følgende hovedhensyn:
- Primært beliggenhed i forhold til husdyrgødning/husdyrgrundlag samt organiske restprodukter
Hertil kommer:
- Vej- og tilkørselsforhold
- Distributionsledning (naturgasnettet og lign.)
- Nabohensyn
- Natur- og landskabsfredning samt beskyttet natur og beskyttet landskab
- Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
Af retningslinjen fremgår det desuden, at større fælles biogasanlæg skal fortrinsvist etableres indenfor de to områder, der er udpeget på kort 4.34.a (figur 2 i nærværende lokalplan).
Der henvis ydermere til kommuneplan 2021 generelle rammebestemmelser, hvor der beskrives, at anlæg skal udformes under størst mulig hensyntagen til det omkringliggende landskab og naboer med hensyn til placering af anlæggets elementer, farve- og byggematerialevalg, samt dimensioner på bebyggelsen. Anlæg etableres eventuelt med afskærmende beplantning. Biogasanlæg i det åbne land skal indpasses landskabets karakter og oplevelsesmuligheder.
Lokalplanen lever op til alle de ovennævnte retningslinjer i kommuneplan 2021 for større fælles biogasanlæg, herunder at biogasanlægget placeres på et af de to udpegede områder til biogasanlæg, at biogasanlægget placeres ud til Gørlev Landevej, som sikrer gode vej- og tilkørselsforhold, at der etableres afskærmende beplantning, at lokalplanen fastlægger bestemmelser ift. anlæggets omfang og udseende og at lokalplanen opdeles i delområder, som sikrer, at biogasanlægget placeres længst væk fra naboerne.
Større solcelleanlæg i det åbne land
Lokalplanområdet er omfattet af retningslinjer for større solcelleanlæg i det åbne land fra Kommuneplan 2021. Større solcelleanlæg defineres i Kommuneplan 2021 som anlæg på over 400 kW svarende til et areal på ca. 1,2 ha.
I overensstemmelse med retningslinjerne 4.35 skal følgende emner belyses i forbindelse med lokalplanlægning for større solcelleanlæg:
- Fremtidig planlægning for større solcelleanlæg i det åbne land
- Placering, udformning og drift af større solcelleanlæg i det åbne land
- Fokus på lokalsamfundet
- Naturindhold, beplantning og biodiversitet
- Forbedring af forsyningsinfrastruktur i det åbne land
Retningslinjerne for fremtidig planlægning for større solcelleanlæg i det åbne land omhandler, at der skal tages visuelle hensyn til bl.a. naboer, landskab og natur i forbindelse med planlægningen, internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til områdets interesser, og at større solcelleanlæg så vidt muligt skal indpasses i landskabets karakter.
Retningslinjerne for placering, udformning og drift omhandler, at der skal være minimum 100 m til naboer, at anlægget skal være ensartet i sin opsætning, at panelerne skal være ikke-reflekterende og ikke må overstige 3,5 m og at plejen af anlægget skal ske ved ekstensiv drift. Omkring anlæggene skal sikkerhedshegn som udgangspunkt være på indersiden af læhegnet og hævet over jorden. Der skal udarbejdes en plan for afvikling, nedtagning og skrotning af anlægget.
Retningslinjerne for fokus på lokalsamfundet omhandler, at lokalsamfundet skal inddrages i planlægningen og at anlæg skal bidrage positivt til lokalsamfundet ved at styrke den eksisterende natur, øge biodiversiteten og skabe rekreative værdier.
Retningslinjerne for naturindhold, beplantning og biodiversitet omhandler, at der senest ved ibrugtagning skal etableres afskærmende beplantning omkring anlægget bestående af træer og buske i hjemmehørende og egnskarakteristiske arter, at beplantningen skal fremstå dækkende efter fem vækstsæsoner, og at projektet skal bidrage til at øge biodiversiteten. Retningslinjerne for forbedring af forsyningsinfrastruktur omhandler, at infrastrukturen til elnettet skal sikres ved f.eks. at etablere en transformerstation i forbindelse med anlægget, og at der skal lægges vægt på at skabe synergi og forbedring af den samlede forsyningsinfrastruktur, såsom kloakering, digitalt netværk o.l.
Lokalplanen lever op til alle retningslinjerne i kommuneplan 2021 vedr. solcellepanelernes udformning, beplantningsbælter og hegn. Beplantningsbælterne langs lokalplanens afgrænsning skal være plantet ved ibrugtagning, eller senest i første plantesæson efter ibrugtagningen, hvis ikke tidspunktet for ibrugtagningen af anlægget passer med plantesæsonen.
Landskab
I Kalundborg Kommune er landskabet inddelt i 28 forskellige karakterområder i kommuneplan 2021.
Lokalplanområdet er beliggende i landskabskarakterområdet ”Gørlev Moræneflade”. Lokalplanområdet er derudover også placeret i landskab med generelle beskyttelsesinteresser, hvor det jf. retningslinje 4.11.5 gælder, at byggeri og anlæg samt ændring i arealanvendelsen, så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger.
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der udarbejdet en miljørapport af det samlede plangrundlag (lokalplan og kommuneplantillæg). I miljørapporten er det vurderet, at den visuelle påvirkning vurderes som væsentlig for landbrugslandskabet inden for en nærzone på 1 km umiddelbart efter etableringen af byggeriet, mens påvirkningen vurderes at blive moderat, efterhånden som randbeplantningen vokser til. Længere væk vurderes påvirkningen at være lille til moderat. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig for henholdsvis kysten og højdedraget.
Dette begrundes med, at landskabet har en middel landskabelig værdi, og at landskabets karakter er forholdsvis robust over for et anlæg af denne størrelse og udformning. I vurderingen er der taget højde for, at planområdet ligger i kystnærhedszonen.
Kystnærhedszonen
Figur 1.0.5 Planområdet og kystnærhedszonen.
Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for bebyggelse og anlæg efter planlovens regler. Inden for kystnærhedszonen kan der udpeges udviklingsområder i kommuneplanen i overensstemmelse med de udviklingsområder, som er fastlagt i et landsplandirektiv herfor.
De nationale planlægningsinteresser skal først og fremmest sikre, at kysterne friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af nærhed til kysten. Det indebærer blandt andet, at kommunerne skal vurdere alternative udviklingsmuligheder.
Kalundborg Kommune har i kommuneplan 2021 analyseret egnede placeringer til biogasproduktion. Kommunen har udvalgt to områder i kommunen, som er særligt egnet som potentielle arealer til biogasanlæg ud fra følgende vurderingskriterier jf. kommuneplan 2021 retningslinje 4.34.1:
- Primært beliggenhed i forhold til husdyrgødning/husdyrgrundlag samt organiske restprodukter
- Veje- og tilkørselsforhold
- Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
- Nabohensyn
- Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab
- Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
Nærværende lokalplan er beliggende indenfor ét af de to udpegede områder til biogasproduktion, som jf. kommuneplanen er vurderet særligt egnet til biogasproduktion af førnævnte årsager.
Figur 0.6 Planområdet og områder til biogasproduktion jf. Kalundborg Kommuneplan.
Derudover er nærværende placering valgt, da den opfylder følgende betingelser for et teknisk anlæg med biogasproduktion i det åbne land:
- Beliggende i umiddelbar tilknytning til en større indfaldsvej i form af Gørlev Landevej, som sammen med Kalundborgvej udgør de største indfaldsveje i Kalundborg Kommune. Det tekniske anlæg vil således kunne vejbetjenes direkte fra større indfaldsveje med høj kapacitet, og vil derfor minimere den trafikale belastning af tung trafik i Gørlev by.
- Beliggende i umiddelbar nærhed til gasdistributionsnettet. Se naturgasselskabernes oversigtskort her.
- Beliggende i landbrugsområde med størst mulig biomassepotentiale jf. analyse foretaget ifm. kommuneplanrevision 2012, hvilket også vil medvirke til at reducere transportafstande og trafikbelastning.
- Beliggende i god afstand til større sammenhængende byområder og i en afstand af cirka 300 meter til nærmeste fritliggende boliger udenfor planområdet
- Beliggende i et område med få natur-, kultur-, landskab-, og planmæssige bindinger.
Derudover er lokalplanområdet i god afstand af sammenhængende boligområder, fri af grundvandsinteresser, åbeskyttelseseslinjer, skovbyggelinjer, fredskov og indvindingsoplande samt lavbundarealer. Det vil ikke være muligt at finde et område, med lige så få planmæssige bindinger, og med lige så god afstand til nærmeste naboer udenfor kystnærhedszonen beliggende i området, som er udpeget i kommuneplanen som egnet til biogasproduktion.
Solcelleanlægget etableres lavt i terrænet og tilpasses landskabet med visuelle afskærmninger, mens biogasanlægget udformes under hensyntagen til omgivelsernes visuelle og miljømæssige karakter. Den samlede energipark understøtter kommunens klimaindsats og skaber lokal værdiskabelse uden væsentlig påvirkning af kystlandskabets oplevelsesværdi. Der er ikke identificeret andre placeringer uden for kystnærhedszonen, der i tilsvarende grad opfylder de planmæssige, tekniske og funktionelle krav.
I miljørapporten er der vurderet på den visuelle påvirkning af anlægget set fra kysten, og samlet set vurderes den visuelle betydning af en realisering af plangrundlaget at få et lille omfang på grund af den begrænsede synlighed og begrænsede betydning for oplevelsen af kysten og det kystnære landskab. Påvirkningen sker på et kystlandskab, der vurderes at have en høj landskabsværdi på grund af landskabets naturprægede karakter og nationale interesse som kystlandskab (kystnærhedszonen), og det gør sårbarheden over for en visuel påvirkning høj. Samlet set vurderes en realisering af plangrundlaget at medføre en ubetydelig påvirkning på kystlandskabet. Vurderingen er yderligere begrundet i miljørapportens afsnit 9 vedr. landskab.
Visualisering set fra standpunkt 9 ved Ornum strand. Anlæggets placering er vist med rød signatur og er placeret bag eksisterende beplantning og bebyggelse set fra kysten.
Det bemærkes yderligere, at planområdet ligger i udkanten af kystnærhedszonen, og at de mest dominerende anlægselementer i lokalplanområdet ikke kan placeres nærmere end 2,6 km. til kysten jf. lokalplanens delområde inddeling. Miljørapporten vurderer yderligere, at områdets placering indenfor kystnærhedszonen ikke begrænser offentlighedens adgang til kysten jf. planlovens 5b, da planområdet ligge tilbagetrukket fra kysten, og at ingen adgangsveje til eller fra kysten påvirkes af plangrundlagets gennemførelse.
Idet planområdet ligger inden for gældende udpegning for biogasanlæg og med afsæt i en række funktionelle forhold beskrevet herover, vurderes denne placering yderst velegnet til etablering af en energipark.
Kulturmiljø
Kulturhistoriske bevaringsværdier
I Kalundborg Kommune er der jf. kommuneplan 2021 udpeget beskyttelsesområder omkring kirkerne. Kirkeomgivelserne er af særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i landskabet. Der er udlagt en kulturhistorisk bevaringsværdi zone i tilknytning til Gørlev Kirke, som lokalplanområdets østligste del er omfattet af.
Figur 1.0.7 Placeringen af de udpegede kirkeomgivelser (grøn markering) inden for hvilken Gørlev Kirke ligger (vist med mørkerød). Kort: @KDS, Geodanmark.
I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse er der udarbejdet en miljørapport, hvor følgende vurdering af planens påvirkning af kulturhistoriske værdier er foretaget.
I anlægsfasen er der vurderet på både fysiske og visuelle påvirkninger, sidstnævnte i forhold til udpegningerne af kulturhistoriske bevaringsværdier i form af kirkeomgivelser og værdifulde kulturmiljøer.
Selve anlægsarbejdet vil hovedsageligt ske inden for ramme- og lokalplanområdet, som ligger vest for Gørlev Landevej, mens Gørlev Kirke ligger øst for samme. Kigget til kirken ved ankomst via Gørlev Landevej fra nord vil derfor ikke blive påvirket. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske en påvirkning på de kulturhistoriske bevaringsværdier i form af kirkeomgivelser. De til anlægsarbejdet nødvendige maskiner vil i et begrænset omfang være synlige fra de omgivende kulturmiljøer. Maskinerne vil dog være af begrænset størrelse og operere i et relativt kort tidsspænd, hvorfor påvirkningen på de værdifulde kulturmiljøer vurderes ikke væsentlig.
I driftsfasen vil eventuelle påvirkninger udelukkende være af visuel karakter.
Ramme- og lokalplanområdet indgår med en placering vest for Gørlev Landevej ikke i det direkte kig mod Gørlev Kirke, som ligger øst for landevejen. Delområdet til tekniske anlæg i op til 30 meters højde er placeret tilbagetrukket fra landevejen og skal afskærmes af et beplantningsbælte i minimum 15 meters højde (ved fuld udvoksning), således at hverken de tekniske anlæg eller solcellerne vil fremstå dominerende i forhold til oplevelsen af kigget mod kirken. Påvirkningen vurderes derfor ikke væsentlig.
Ingen af de tre vurderede kulturmiljøer er i Miljørapporten vurderet sårbare overfor visuelle påvirkninger af udsigterne. Dertil viser visualiseringer, at den muliggjorte bebyggelse fra de pågældende afstande ikke vil fremstå dominerende for udsigterne, men derimod indgå i et skalamæssigt samspil med omgivelserne i form af eksisterende tekniske anlæg, fritliggende gårdbebyggelser og spredt beplantning. Påvirkningen vurderes derfor at være ikke væsentlig.
Den samlede påvirkning på de kulturhistoriske elementer og området vurderes ikke væsentlig.
Beskyttede sten- og jorddiger
Der er registreret et beskyttet sten- jorddige jf. museumslovens §29a i lokalplanområdets nordlige afgrænsning.
Figur 1.0.8. Planområdet og det beskyttede sten- og jorddige, som forløber umiddelbart nord for området.
I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse er der udarbejdet en miljørapport, hvor følgende vurdering af planens påvirkning af det beskyttede sten- og jorddige er foretaget:
Den fysiske påvirkning på de beskyttede sten- og jorddiger vil først være endelig kendt i forbindelse med realiseringen af plangrundlaget gennem konkrete projekter.
Bestemmelser i lokalplanen fastlægger dog, at de eksisterende træer i lokalplanområdets nordlige afgrænsning skal bevares og at ingen bebyggelse, anlæg eller solcellepaneler må placeres nærmere end 15 meter fra lokalplanens afgrænsning. Da diget er placeret i skel forbindelse med de omtalte træer vurderes det i Miljørapporten, at der ikke vil ske påvirkninger på det beskyttede sten- og jorddige. De kendte arkæologiske fund gjort inden for ramme- og lokalplanområdet befinder sig i dag på museet og vil således ikke blive påvirket af anlægsarbejdet.
På baggrund af tætheden af de kendte fund og fortidsminder i og omkring ramme- og lokalplanområdet samt nærheden til den fredede stenalder-jættestue vurderes det, at risikoen for at gøre yderligere fund er relativt høj. En museal forundersøgelse vil dog mindske risikoen for påvirkninger på hidtil ukendte fund og fortidsminder. Det vurderes på baggrund heraf, at der kan ske op til en lille påvirkning på arkæologien.
Museumsloven
Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.
Det lokalt ansvarlige museum: Museum Vestsjælland, Arkæologisk afdeling: plan@vestmuseum.dk. (www.vestmuseum.dk)
Museum Vestsjælland har i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse udtalt sig om de arkæologiske forhold inden for området:
Ved kontrol i arkiver og kort kan vi se at der inden for lokalplansarealet er opsamlet flintredskaber fra stenalder (pkt. 59 jf. kortbilag). Fra markerne omkring er der ligeledes opsamlet talrige flintredskaber, som antyder længerevarende aktiviteter i området gennem stenalderen (pkt. 44, 45, 49, 60, 61 og 99). Inden for en radius af 500 m er billedet det samme, dog nu med indslag af registrerede gravhøje, samt en begravelsesplads fra jernalder (pkt. 94).
På højdemodellen for lokalplansområdet ses den østlige del let hævet, men dog overordnet flad, imens den vestlige ligger lavere. Dette lokale plateau og det omkringliggende lavereliggende opland har været ideelt til bebyggelser og som ressourceområder, især i en forhistorisk kontekst. Ved kommende jordarbejder vil der derfor være risiko for ødelæggelse af væsentlig arkæologisk information.
Derfor vil vi orientere om muligheden for at sikre Bygherre mod uforudsete udgifter i forbindelse med lovpligtig standsning af jordarbejdet ved fund af arkæologi, og anbefaler at evt. allerede kendt Bygherre oplyses om indholdet af denne orientering så tidligt som muligt i projektet.
Bygherre anbefales at kontakte museet i god tid inden planlagt jordarbejde med henblik på at indhente en udtalelse jf. museumslovens §25. Udtalelsen vil tage udgangspunkt i en arkæologisk forundersøgelse, som vil afklare om der er væsentlig arkæologi til stede på arealet.
Gældende regler og vejledninger kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk.
Naturmiljø
Natura 2000 og Bilag IV-arter
Det nærmeste Natura 2000 til planområdet er Natura 2000 område N157 – Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, har et areal på 3.395 ha, hvoraf 31 ha er hav og 1296 ha er vandflade i større søer. Området dækker over habitats område H138 og fuglebeskyttelsesområde F100, og ligger mere end 1 km væk fra planområdet.
Visse bilag IV-arter, herunder flagermus, spidssnudet frø og odder, kan forekomme sporadisk i området under trækrute og fødesøgning, især langs den nordlige og nordvestlige del af planområdet samt i vandhuller inden for området. En feltbesigtigelse i forbindelse med et kommende projekt vil kunne afklare arternes forekomst, samt vurdere områdets egnethed som levested for disse. Derudover er der flere beskyttelseskrævende fuglearter i området, som også kan forekomme under trækrute og fødesøgning, hvor særligt sangsvane og grågæs ses i projektområdet.
På grund af dette, er der lavet en Natura 2000 konsekvensvurdering, da de er på udpegningsgrundlaget. Vurderingen i Miljørapporten finder, at sangsvane og grågæs ikke bliver væsentligt påvirket ved realiseringen af plangrundlaget, da der blandt andet er flere alternative fødesøgningsmuligheder i området.
I miljørapporten vurderes det samlet, at planforslaget ikke vil medføre ødelæggelse eller forringelse af leve-, yngle- eller rasteområder for arter på Habitatdirektivets bilag IV, bilag I-fuglearter eller andre beskyttede eller truede arter i anlægs- og driftsfasen af kommende projekter. Brugen af planområdet til disse formål anses derfor ikke for at udgøre en hindring for beskyttelsen af de truede arter i området.
I miljørapporten vurderes det samlet, at da Natura 2000 området er beliggende mere end 1 km væk fra planområdet, og da potentielle fysiske påvirkning fra anlægs- og driftfasen bliver mindre over afstand, vurderes det at, planerne ikke vil kunne forårsage nogen væsentlig påvirkning i forhold til fysiske forstyrrelser.
For yderligere oplysninger om vurderingerne af planens påvirkning på Natura 2000 området og Bilag-IV-arter henvises der til Miljørapporten.
Økologisk forbindelse
I en mindre udbredelse inden for lokalplanområdet findes udpegede økologiske forbindelsesområder og potentielle økologiske forbindelsesområder, der står som retningslinje under naturbeskyttelsesinteresser i Kommuneplan 2021.
Figur 1.0.9 Planområdet og økologiske forbindelser
I retningslinjerne for økologisk forbindelsesområde i Kommuneplan 2021 fremgår det af 4.9.3, at der inden for Grønt Danmarkskort ikke må ske indgreb i form af byudvikling, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter. Desuden tilsigtes det med retningslinjerne 4.9.12 – 4.9.16, at økologiske forbindelser fremmes og sikre dyrs og planters spredningsmuligheder. Udpegningerne for økologiske forbindelser inden for lokalplanområdet knytter sig til det beskyttede vandløb i lokalplanområdets vestlige del.
Omkring det beskyttede vandløb vil der blive friholdt en afstand, således solcelleanlæggene ikke kan placeres nærmere end 15 meter fra vandløbet. Der vil desuden blive etableret et bredt beplantningsbælte på udvendig side af solcelleanlægget. Anvendelsen af delområde T2 til solcelleanlæg forventes at forbedre livsbetingelserne for det lokale dyre- og planteliv, da den landbrugsmæssige dyrkning af arealerne ophører, hvilket kan fremme især blomstrende planter, som tiltrækker et rigt insektliv, som danner fødegrundlag for andre dyrearter. Samtidig etableres der beplantningsbælter bestående af blandede træer og buske, som vil styrke den økologiske forbindelse i forhold til den eksisterende anvendelse. Arealerne under solcellepanelerne udlægges med græs og/eller urter.
I kommuneplanen (Kalundborg Kommune, 2021) fremgår det yderligere at, ”Er det ikke muligt at placere byudvikling og anlæg af veje og tekniske anlæg uden for økologiske forbindelser, skal der indtænkes anlæg som faunapassager og/eller erstatningsbiotoper i det konkrete projekt for fortsat at sikre dyr og planters spredningsmuligheder.” Ved etablering af anlægget forventes de potentielle naturområder og de udpegede økologiske forbindelser langs grøften på den østlige side, at blive forbedret, da området udtages af intensiv landbrugsdrift, hvorfor udvaskning af næringsstoffer vil blive reduceret ifm. landbrugsdriftens ophør.
Det vurderes at plangrundlaget muliggør etablering af faunapassager indenfor det udpegede område, bl.a. fordi lokalplanen sikrer, at tekniske anlæg ikke kan placeres nærmere end 15 meter fra vandløbet.
I miljørapporten vurderes det, at de økologisk forbindelser ikke vil blive påvirket negativt, da en mindre del af en økologisk forbindelse i det nordvestlige hjørne enten kan friholdes eller at der kan laves faunapassager i den.
Beskyttede naturtyper
Figur 1.0.10 Planområdet og beskyttede naturtyper.
På arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 må tilstanden af naturarealet ikke ændres uden kommunens forudgående dispensation.
Kommunens retningslinjer fra 4.9.1 – 4.9.24 for udpegninger til naturbeskyttelse omhandler, at kvaliteten af naturområderne skal bevares, og det skal tilstræbes at skabe forbedringer i de eksisterede og nye naturarealer, som kan forbedre dyr og planters spredning og frie bevægelse. Lokalplanområdet er udformet således, at naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturbeskyttelsesinteresser friholdes.
Indenfor lokalplanen er der en beskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens §3. Loven bestemmer, at der ikke må ske ændring af naturtilstanden i det beskyttede naturområde. Lokalplanen fastlægger derfor en beskyttelseszone, der forløber 10 meter hele vejen rundt om den beskyttede sø, hvor der hverken må opføres bebyggelser eller anlæg, eller ske terrænregulering indenfor. Håndtering af grund- og overfladevand, skal planlægges på en sådan måde, at der ikke sker en påvirkning af de hydrologiske forhold, eller en tilførsel af vand, som kan medføre en tilstandsændring.
I miljørapporten fremgår det, at der i projektområder findes et område registeret §-3 natur som sø. Der må ikke ske en tilstandsændring i negativ retning i forbindelse med anlægs og driftsfasen. I miljørapporten vurderes det at blive overholdt, hvis plangrundlaget realiseres.
I forbindelse med lokalplanens udarbejdelser er der desuden udarbejdet en vandhåndteringsplan som sandsynliggøre, at overfladevand kan håndteres og at der kan indrettes konkrete løsninger som ikke medfører ændringer i naturtilstanden for den af Naturbeskyttelseslovens §3 beskyttede sø.
Særlig værdifuldt landbrugsområde
Figur 1.0.11 Planområdet og særligt værdifulde landbrugsområder
Arealer til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke-jordbrugsmæssige formål bør arealforbruget begrænses mest muligt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Formålet med retningslinjerne i kommuneplan 2021 for jordbrugsinteresser er at sikre, at anvendelse af landbrugsjord til jordbrugsformål sker under hensyntagen til et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab, samt at inddragelse af landbrugsjord til andre formål i størst muligt omfang begrænses. Samtidig nævnes det blandt retningslinjerne, at udviklingen af husdyrbrugerhvervet skal ske i en afvejning af hensynet til de erhvervsmæssige interesser og til naturen, miljøet og landskabet.
Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for lokalplanområdet er mulighed for afgræsning med dyr. Dermed vurderes det, at den ændrede arealanvendelse ikke udelukker landbrugsdrift som for eksempel fårehold. Ved at tage arealerne ud af traditionel landbrugsdrift vil pesticid- og nitratudledningen til grundvandet blive reduceret, og kvaliteten af vandmiljøet vil samtidig blive forbedret.
Oversvømmelse og erosion
I kommuneplan 2021 er der udpeget områder med fare for oversvømmelse i en klimatilpasningszone på op til 3 meter over nuværende havniveau. 3 meter svarer ca. til en 100 års stormflodshændelse i år 2120, med den værst tænkelige permanent stigning i havvandsstand på længere sigt.
En mindre del af lokalplanens vestlige område er beliggende indenfor denne klimatilpasningszone, hvilket vurderes at skyldes fare for vandløbsrelaterede oversvømmelse. Denne del af området er beliggende i delområde T2, hvor der alene tillades etablering af solceller, der står på stativer, og som tåler oversvømmelse. Desuden kan der i lokalplanområdet udlægges forsinkelsesbassiner, som kan håndtere hele eller dele af vandmængderne ifm. en oversvømmelse, hvorfor lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Miljøforhold
Jord
Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet. Der planlægges ikke for miljøfølsom anvendelse i området, og der forventes ikke at være behov for tilladelser i henhold til jordforureningsloven.
Støj
Lokalplanen giver mulighed for tekniske anlæg, som kan medføre støj fra driften af anlæggene. Støjen skal overholde de fastsatte grænseværdier for virksomhedsstøj, som en miljøgodkendelse vil regulere for det konkrete projekt efter gældende nationale regler herom.
Luft
Lokalplanen giver mulighed for tekniske anlæg, som kan medføre udledning af en række forskellige stoffer til atmosfæren. Den danske regulering omfatter Luftvejledningen samt en række bekendtgørelser, der bl.a. fastsætter emmissionsgrænseværdier for specifikke virksomhedstyper.
Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen, at godkendelsens vilkår bl.a. skal indeholde emissionsgrænseværdier samt maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften. Disse grænseværdier vil blive fastlagt i virksomhedens miljøgodkendelse, og vil blive undersøgt og vurderet ifm. en miljøvurdering (VVM) af det konkrete projekt.
Forsyning
Spildevand
Området er ikke omfattet af spildevandsplanen.
Vandforsyning
Vandforsyningen af lokalplanområdet vil finde sted fra Gørlev Vandforsyning.
Renovation
Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Kalundborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald/Regulativ for erhvervsaffald, som kan læses på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk.
Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Kalundborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald/Regulativ for erhvervsaffald.
Udformningen af adgangsforholdene skal godkendes af kommunen og renovatøren.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder.
I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse er der udført en indhentning af samtlige servitutter på de ejendomme, som er beliggende indenfor lokalplanens område.
Følgende servitutter har relevans for lokalplanen:
| Dato | Servitut | Beskrivelse | Påtaleberettiget | Forhold til lokalplan | |||
| 03.02.1983-2479-23 | Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Prioritet forud for pantegæld, Vedr 4AÆ |
Deklaration om kloakledning.
|
Gørlev Kommune, i dag Kalundborg Kommune |
|
|||
| 06.12.1993-25748-23 |
|
|
Novo Nordisk |
Ligger inden for lokalplanens afgræsning, men kan ikke umiddelbart stedfæstet.
|
|||
| 10.01.2006-1106-23 | Dok med NVE ang kabler og evt transformerstation. Ikke til hinder for prioritering |
|
NVE NET A/S, i dag Cerius A/S |
|
|||
| 06.05.2015-1006344836 |
El: ledninger og tekniske anlæg |
Servitut om kabelanlæg. Ret til efterse, vedligeholde og udskifte kabelanlæg. Ved skovrejsning eller anden beplantning nærmere end 1 meter fra kabelanlægget kræver accept af selskabet. |
SEAS-NVE NET A/S |
|
|||
| 04.04.2016-1007199535 |
El: ledninger og tekniske anlæg |
|
SEAS-NVE NET A/S |
|
|||
| 18.11.2015-1006880940 | El: ledninger og tekniske anlæg |
|
NVE Net A/S i dag Cerius A/S |
|
Servitutredegørelsen kan desuden ses på bilag 3.
Figur 1.0.12 Servitutplanen som ses i servitutredegørelsen.