Lovkrav
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er kommunen jf. § 8 stk. 1 forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan udarbejdes indenfor bl.a. energi, industri, affaldshåndtering og fastlægger rammerne for fremtidige anlægsprojekter for projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2.
Konklusion
Lokalplanen er vurderet at være omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.
Planerne muliggør realisering af et anlæg, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 pkt. 10 "Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF-afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.”.
Der er ikke foretaget en screening af, om planen skal miljøvurderes, da biogasanlæg med en daglig produktion på mere end 100 tons biomasse fremgår af lovens bilag 1, hvorfor etableringen er miljøvurderingspligtigt. Planlægningen er listet på miljøvurderingslovens bilag 1 og dermed er omfattet af obligatorisk miljøvurdering.
Der er derfor gennemført en miljøvurdering i henhold til LBK nr. 4 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
I miljørapporten er følgende emner vurderet:
- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
- Risikoforhold
- Landskab
- Kulturhistoriske forhold og arkæologi
- Materielle goder og rekreative forhold
- Lys
- Grundvand, herunder drikkevand
- Overfladevand og spildevand
- Klima (oversvømmelse)
Disse miljøforhold er belyst og vurderet i miljøvurderingen af plangrundlaget og bilag til miljøvurderingen af plangrundlaget.
Samlet set vurderes det i miljørapporten, at projektet ikke medfører nogle væsentlige påvirkninger på de enkelte miljøemner. I det følgende er hovedkonklusionerne for de enkelte miljøemner gengivet fra Miljørapporten.
Biologisk mangfoldighed
Vurderingerne af natur er foretaget i henhold til dansk lovgivning, hvor flere naturtyper og arter er beskyttede eller fredede. Lovgivningen omfatter f.eks. naturbeskyttelsesloven[1] og artsfredningsbekendtgørelsen[2]. Vurderingerne er samtidig foretaget i henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver (Natura 2000-områder), som har til formål at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det gælder blandt andet arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, hvorved de er beskyttede via et forbud mod forstyrrelse samt forbud mod ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder. I Danmark udmøntes direktiverne bl.a. gennem miljømålsloven[3] og habitatbekendtgørelsen[4]. Det vurderes, at realiseringen af kommuneplantillæg og lokalplan ikke vil medføre en betydelig eller væsentlig påvirkning i forhold til de emner der er undersøgt med relation til natur, dyre- og planteliv, da der ikke, i anlægs- eller driftsfasen er fundet væsentlige påvirkninger.
[1] Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 927 af 28/06/2024
[2] Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, BEK nr. 521 af 25/03/2021
[3] Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) LBK nr. 692 af 26/05/2023
[4] Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter LBK nr. 1098 af 21/08/2023
Risikoforhold
Der er vurderet på betydning af risikoforholdene ved etablering af en energipark med biogasanlæg, pyrolyseanlæg, elektrolyseanlæg og solcelleanlæg. De største risici ved udslip af biogas er risiko for antændelse af en brand eller eksplosion. Risikoen for antændelse af en brand og eksplosion vurderes dog at være lille, da en eventuel gassky hurtigt vil blive fortyndet til under den nedre antændelsesgrænse. Derudover vil de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blive etableret for at sikre, at sandsynligheden og konsekvensen ved evt. uheld bringes til et acceptabelt niveau. Samlet set vurderes plangrundlagets realisering kun at medføre en mindre og ikke væsentlig miljøpåvirkning i relation til risikoforhold.
Landskab
Plangrundlagets påvirkning på landskabets karakter og visuelle forhold er vurderet i et analyseområde, der strækker sig ud over planområdets grænser. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i landskabets karakter og sårbarhed inden for tre delområder i det samlede analyseområde, og der er derfor lavet tre individuelle vurderinger for disse delområder. Disse områder er landbrugslandskabet, hvor planområdet ligger, kysten mod vest samt højdedraget øst for Tissø. Delområdernes karakter og sårbarhed er holdt op imod de muligheder, som plangrundlaget giver. Her er bestemmelserne i § 6, § 7 og § 8 vurderet som særligt vigtige i forhold til den landskabelige påvirkning, som en realisering af plangrundlaget kan medføre. Der er lagt vægt på den visuelle påvirkning af landskabet, og vurderingen er derfor suppleret med visualiseringer af en mulig realisering af et endeligt projekt.
Synligheden af byggeriet varierer, men er generelt høj. Særligt i nærzonen – inden for ca. én kilometer – er synligheden af det planlagte byggeri meget høj, mens synligheden på længere afstand er mindre. Derudover har den eksisterende beplantning betydning for synligheden enkelte steder.
Den samlede vurdering er foretaget på baggrund af de tre individuelle vurderinger af landbrugslandskabet, kysten og højdedraget øst for Tissø.
Påvirkningen vurderes som væsentlig for landbrugslandskabet inden for en nærzone på 1 km umiddelbart efter etableringen af byggeriet, mens påvirkningen vurderes at blive moderat, efterhånden som randbeplantningen vokser til. Længere væk vurderes påvirkningen at være lille til moderat. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig for henholdsvis kysten og højdedraget.
Dette begrundes med, at landskabet har en middel landskabelig værdi, og at landskabets karakter er forholdsvis robust over for et anlæg af denne størrelse og udformning. I vurderingen er der taget højde for, at planområdet ligger i kystnærhedszonen.
Kulturhistoriske forhold og arkæologi
En realisering af plangrundlaget kan medføre en påvirkning på de kulturhistoriske områder og elementer i og omkring ramme- og lokalplanområdet.
De kulturhistoriske elementer inden for ramme- og lokalplanområdet består af en udpegning af kulturhistoriske bevaringsværdier i form af kirkeomgivelser, et beskyttet sten- og jorddige placeret i områdets skel samt et ikke-fredet arkæologisk fund. Derudover er der høj sandsynlighed for yderligere, hidtil ukendte fund. I de nære omgivelser findes udpegninger af værdifulde kultur-miljøer, som er i visuel forbindelse med ramme- og lokalplanområdet.
De forskellige kulturhistoriske områder og elementer er miljørapporten analyseret med fokus på de bærende værdier og sårbarheder. Denne analyse danner grundlag for en vurdering af, hvorledes og i hvor høj grad en realisering af plangrundlaget vil påvirke de enkelte kulturhistoriske temaer.
Det vurderes, at anlægsfasen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af hverken visuel eller fysisk karakter på de kulturhistoriske områder og elementer begrundet i nedenstående:
Ramme- og lokalplanområdet er er beliggende vest for Gørlev Landevej, mens Gørlev Kirke er beliggende øst for samme. Kigget til kirken, og dermed de kulturhistoriske bevaringsværdier, vil, ved ankomst via Gørlev Landevej fra nord, derfor ikke blive påvirket.
De til anlægsarbejdet nødvendige maskiner vil kun i et begrænset omfang være synlige fra de omgivende kulturmiljøer og dertil operere i et relativt kort tidsspænd, hvorfor påvirkningen vurderes ikke væsentlig.
Det beskyttede dige er beliggende i skel mod nord. Bestemmelser i lokalplanen fastlægger, at de eksisterende træer i lokalplanområdets nordlige afgrænsning skal bevares og at ingen bebyggelse, anlæg eller solcellepaneler må placeres nærmere end 15 meter fra lokalplanens afgrænsning. Påvirkning af diget vurderes derfor usandsynlig.
Eksisterende arkæologiske fund gjort inden for ramme- og lokalplanområdet befinder sig i dag hos Museum Vestsjælland og vil således ikke blive påvirket af anlægsarbejdet. På baggrund af tætheden af de kendte fund og fortidsminder i og omkring ramme- og lokalplanområdet samt nærheden til den fredede stenalderjættestue vurderes risikoen for nye fund høj, men en museal forundersøgelse vil mindske risikoen for påvirkninger på hidtil ukendte fund og fortidsminder. Det vurderes tilsvarende, at driftsfasen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af visuel karakter på de kulturhistoriske områder og elementer begrundet i nedenstående:
Ramme- og lokalplanområdet indgår med en placering vest for Gørlev Landevej ikke i det direkte kig mod Gørlev Kirke, som ligger øst for landevejen. Fremtidige tekniske anlæg i op til 30 meters højde skal placeres tilbagetrukket fra landevejen og afskærmes af et beplantningsbælte i minimum 15 meters højde (ved fuld udvoksning), således at hverken de tekniske anlæg eller solcellerne vil fremstå dominerende i periferien af det oplevede kig mod kirken.
Ingen af de tre kulturmiljøer er vurderet sårbare overfor visuelle påvirkninger af udsigterne. Dertil viser visualiseringer, at den muliggjorte bebyggelse fra de pågældende afstande ikke vil fremstå dominerende for udsigterne, men derimod indgå i et skalamæssigt samspil med omgivelserne i form af eksisterende tekniske anlæg, fritliggende gårdbebyggelser og spredt beplantning.
Materielle goder og rekreative forhold
Afsnittet omhandler de potentielle påvirkninger på materielle goder og rekreative forhold som følge af etableringen af energiparken. Det vurderes at der er en ikke væsentlig påvirkning af støj, lugt, ligesom der ikke vil opleves visuelle gener af de rekreative interesser i området, herunder Nordvestsjællands Flyveklub og trafikstien langs Gørlev Landevej.
Flyveklubben ligger tæt på planområdet, og der kan være gener fra anlægsarbejdet, men disse vurderes som ikke væsentlige, da de vil være tidsbegrænsede og afskærmet af bevoksning. Trafikstien vil kunne bruges som normalt, selvom der kan forekomme mindre gener fra støv og støj i kortere perioder.
I driftsfasen kan der være risiko for støj og lugt, men disse skal overholde gældende lovgivning, og generne vurderes som ikke væsentlige. Flyvepladsens anvendelse ophører senest i 2029, hvilket betyder, at påvirkningen vil være midlertidig. Der er ikke fundet vedtagne planer eller projekter i området, der kan medføre kumulative effekter på rekreative interesser og materielle goder. Samlet vurderes det, at plangrundlaget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for flyvepladser og stier, og at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.
Lys
I miljørapporten vurderes, hvordan realisering af plangrundlaget kan påvirke omgivelserne gennem lyspåvirkning. Lys kan generelt forstyrre oplevelsen af områder i landzone, og kan potentielt genere eller blænde nærliggende naboer og trafikanter samt påvirke søvnmønsteret.
Miljørapporten forholder sig både til den midlertidige lyspåvirkning, som en realisering af plangrundlaget vil medføre i forbindelse med etablering af tekniske anlæg, og de deraf følgende byggeaktiviteter, og til den mere permanente lyspåvirkning, som vil påføres omgivelserne ved driften af et teknisk anlæg. Der er taget udgangspunkt i de bestemmelser, som lokalplanen indeholder i forhold til regulering af lyskilder på et teknisk anlæg inden for planområdet, ligesom der også er vurderet i forhold til omkringliggende landskab og terræn.
Det vurderes, at der vil være tale om en mindre og ikke væsentlig miljøpåvirkning ved en realisering af plangrundlaget.
Grundvand og drikkevand
Miljørapporten beskriver grundvands- og drikkevandsforholdene i relation til plangrundlaget og vurderer mulige påvirkninger af grund- og drikkevandet ved realisering af plangrundlaget. Det omfatter en beskrivelse af eksisterende forhold baseret på data fra GEUS Jupiter-database, Miljøstyrelsens grundvandskortlægning, MiljøGIS og vandområdeplaner. Planområdet ligger ikke i et område med drikkevandsinteresser. Geologisk består området af ler-aflejringer med tyndere lag af smeltevandssand. Der er ingen registrerede boringer indenfor planområdet, og de nærmeste kildepladser til drikkevandsforsyning ligger cirka 3 km væk.
Anlægsfasen forventes at have en ubetydelig påvirkning på grundvandet, da opbevaring og håndtering af flydende stoffer vil blive håndteret efter gældende love og regler. I driftsfasen vil risikoen for forurening af grundvandet blive minimeret gennem korrekt indretning og håndtering af stoffer. Der forventes ingen væsentlig påvirkning af grundvandsforekomster, drikkevand og indvindingsboringer. Samlet set vurderes planens realisering at medføre en ubetydelig påvirkning af grundvand og drikkevand. Der er ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger, og projektets påvirkninger på miljøet vil blive minimeret gennem overholdelse af gældende love og regler.
Overfladevand og spildevand
Plangrundlaget omfatter blandt andet et solcelleanlæg og et biogasanlæg. Det konkluderes, at omlægningen fra landbrugsdrift til solcelleanlæg forventes at reducere udledningen af zink og kobber til vandmiljøet, da landbrug er en kendt kilde til disse stoffer. Projektet vurderes ikke at forringe vandtilstanden eller forhindre målopfyldelse i nærliggende vandforekomster. Der er ingen kendte lokalplaner, der vil skabe kumulative effekter på de berørte vandforekomster.
For at sikre minimal påvirkning af overfladevand under både anlægsfasen og driftsfasen, vil der blive stillet specifikke vilkår i miljøgodkendelser og øvrige tilladelser. Lokalplanen muliggør foranstaltninger til rensning og forsinkelse af overfladevandet inden udledning til Helsinge Å og Nedre Halleby Å.
Samlet set vurderes plangrundlaget at have en positiv effekt på vandmiljøet og med de nødvendige hensyn, ikke udgøre en risiko for forringelse af vandtilstanden eller målopfyldelse i Helsinge Å, Nedre Halleby Å, Jammerland Bugt og Musholm Bugt. Der er derfor ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
Klima (oversvømmelse)
Inden for planområdet findes et antal lavninger (bluespots). Inden for planområdet er drænet, med henblik på at bortlede overfladevand i de lavpermeable moræneler-aflejringer. Ved realisering af plangrundlaget vil det ikke blive afskåret nogle store gennemgående strømningsveje, men det kan dog ikke afvises at der større hoveddræn der løber gennem området. Der er dermed ikke risiko for opstuvning inden for projektområdet af uønsket overfladevand fra opstrøms liggende arealer i forbindelse med terrænregulering, idet der ikke ændres på de naturlige strømningsveje inden for området.